Shaman Hartmann

Jeg tilbyder samtaler og træning, der hjælper dig lettere gennem livet.

Lev frit og nå dine mål

Hvad er det du gerne vil slippe for ?
Hvad vil du gerne have mere af ?

Alle er vi forskellige og derfor finder vi også sammen DIN vej til målet.

Måske har du brug for samtaler.

Måske har du  brug for at finde ro.

Måske har du brug for fysiske øvelser.
Måske har du brug for at lære at kontrollere dine tanker ?

Jeg har i over 25 år hjulpet +2000 mennesker videre til et liv med mere glæde og dybere mening. 


Du kan kalde mig terapeut, coach, vejleder lærer eller Shaman.

Jeg har mange års praktisk og teoretisk erfaring og har studeret metoder til personlig udvikling fra mange forskellige kulturer.

Når jeg ikke har klienter hjemme eller i naturen underviser jeg i konflikthåndtering og livslang læring på Københavns Universitet.

Det betyder for dig, at jeg har en bred vifte af tilgange, der kan hjælpe dig videre i livet.

Længere nede på siden kan du læse mere om mine metoder og om hvad du kan opnå.

Først kan du læse om hvad de de mennesker jeg har arbejdet med selv skriver om arbejdet.

69764687_387616598587343_6290906733812383744_n

Anbefalinger

Jeg har gået i en del terapi og ‘spirituel træning’, trods det har jeg altid oplevet, at jeg savnede ‘noget mere’ for at forstå livet med dets opgaver, glæder og smerter, og min egen andel i det.

Efter to trommerejser med Peter mærkede jeg en nysgerrighed og kraft ved shamanismen, der tiltalte mig og jeg startede i et forløb med at lave mit medicinhjul.

I starten af rejsen havde jeg stort behov for at vide hvad der foregik og stort behov for bekræftelse på, om det jeg oplevede var ‘rigtigt’. Det blev langsomt afløst af en form for overgivelse til livet som det er, til fortiden og fremtiden. Uden fordømmelse, kontrol og frygt. Især arbejdet med min slægt har givet mig en dybfølt indsigt og adskillelse fra begrænsende overbevisninger.

Peter har et stort nærvær og en let tilgang til livet og dets opgaver. Det har hjulpet mig enormt, og jeg har indoptaget vores samarbejde med en dyb tryghed til processen.

Tak for et spændende og transformerende år.
Alt godt og kæmpe tak!

Sommer 

Jeg synes at det der var fedt var at du fik mig skubbet tilbage i min krop så jeg bare talte til dig.

Janett Laumand kariererådgiver

http://janettlaumand.com

Jeg følte mig ikke specielt ‘alternativ’, da Peter og jeg mødtes, og jeg havde overhovedet ikke ventet at opleve, hvad jeg gjorde. Præcis hvad der skete, ved jeg ikke. Men jeg fik nogle billeder på den indre nethinde, som jeg helt sikkert ikke havde set uden guidning. På under en time fik jeg en totalt uforceret og meget klar fornemmelse af, hvilken tilgang jeg skal anlægge for at leve med mine udfordringer. Ret forbløffende! Siden har jeg været i total ro med de ting, der ellers bekymrede mig. Og retningsanvisningen kom vel og mærke ikke fra Peter, men opstod i mig selv. Tak for at tilslutte til det -eller hvad end det var der skete- som jeg trængte til at lytte til, Peter – og for roen, du gjorde det med. Hatten af for en vejviser ud over det sædvanlige – det gør jeg gerne igen.  Tak Sara Brorsen Skaarup Sexolog og forfatter

Hej Peter

Jeg er så priviligeret at kende dig igennem dig de sidste 8-10 år ..
Tak for en fantastisk trommerejse du førte mig ud på og som jeg stadig har stor glæde af og tænker det vil jeg kunne tænke tilbage på resten af mit liv .

Det er bestemt ikke sidste gang vi skal “ud og rejse” vi to 🤗
På genkik Claus Ree Jørgensen

Se flere anbefalinger længere nede

Shaman Hartmann

Hvorfor kalder jeg mig Shaman og hvad vil det sige at arbejde Shamanistisk?

Der er skrevet mange bøger om shamanisme og shamaner. Dette er derfor blot en kort introduktion for at du kan danne dig et billede af, hvordan jeg vi arbejder hvis du kommer til mig for råd og vejledning.


Jeg hjælper som Shaman andre mennesker med at træffe gode beslutninger .

Hjælpen giver jeg sjældent gennem direkte råd. Jeg hjælper i stedet ved at sikre at personen, der skal have hjælp, har både kraft og indsigt så vedkommende selv kan træffe sine valg.

Det shamanistiske arbejde handler altså om at jeg med mine værktøjer hjælper andre med at genfinde deres kraft/livsmod og hjælper andre med at mærke, hvad det er de virkelig ønsker i livet. Når vi har kraft og ved hvad vi vil, kan vi alle lettere træffe de valg, der gør at vi kan leve vores liv fuldt og helt.

 

Shamanen har sine værktøjer fra traditioner, som i mange tusind år er videregivet og forfinet fra generation til generation.  Helt centralt i dette arbejde er samtalen. Som ved en psykolog eller enhver anden vejleder er der altså 2 mennesker der taler sammen. 

 

I samtalen finder vi ud af hvad DU ønsker og hvad der står i vejen. Ofte er det vores egne overbevisninger som står i vejen.  Vi har haft oplevelser og ud fra disse oplevelser har vi lavet en konklusion. Fx “Jeg er en person som ingen kan…….. (afslut selv sætningen). Denne konklusion har vi så levet med i mange år og nu er det blevet en overbevisning som ikke hjælper os.  


Med mentale og fysiske øvelser og evt. healing løsner vi de gamle overbevisninger og så DU kan leve efter de overbevisninger DU ønsker.

 

I shamanistisk sprog kunne vi sige at jeg i samtalen en gave til det andet menneske  -og gaven er et tilbud om et verdensbillede, hvor man ikke behøver at være offer, krænker eller hjælper.

Det er et verdensbillede, hvor verden er fund af nærvær.
Vi er dybt forbundet med alle mennesker, naturen, planterne, dyrene, sten, vand, vind, sol, jord osv. Det er et verdensbillede hvor vi selv vælger, hvad vi vil være bundet til.
Vi vælger selv vores drømme.
Vi må og kan udleve vores egen livsdrøm hvis vi ønsker det.

 

3 hovedårsager til at mennesker kommer til mig:
De mennesker der kommer til mig kan have et traume.
Eller de mangler kraft og livsmod.
Eller de står foran et valg i livet som de mangler sparring til.

 

Traumet.
Mange mennesker er forbundet til uheldige situationer i deres liv. Et traume. Dette traume har så sat sig som en grundsætning om livet som mennesket bærer rundt på. Fx. “Autoriteter er ikke til at stole på” eller “Hvis jeg er dygtig nok kan jeg blive elsket” , “Mænd/kvinder er idioter”.

Disse “traumer” kalder vi i shamanismen for STÆRK MEDICIN . Det lyder jo paradoksalt og underligt at det vi forbinder med noget slemt er medicin -og det er da heller ikke gavnligt for os før vi lærer at se på traumet som noget vi kan bruge til at lære af og vokse af.

Arbejdet består i at at se på traumet igen og skille traumet op i hvad vi ved var fakta og hvad der er fortolkninger, følelser og konklusioner. En handling kan tolkes meget forskelligt:

“Far kastede mig i vandet og sagde svøm min dreng. Sådan lærte jeg at overleve og derfor har jeg denne store virksomhed i dag” eller “Far kastede mig i vandet og sagde svøm min dreng. Han elskede at gøre mig bange og vi har i dag ingen kontakt.” Her i det sidste eksempel bliver angst måske til en manglende tro på at der er kærlighed i handlingen.
Hvis vi som børn bliver bange eller føler os forladt konkluderer vi let at vores nærmeste ikke elsker os. 


Der er altså oplevelser som vi kan vælge at se på som lærerige oplevelser, der gør os stærkere og som styrker os i troen på at verden er god. Eller vi kan se på oplevelserne som traumer, der gør os svagere og viser os at verden er ond.  Hvis man et helt liv har set verden som ond er det naturligvis en opgave at ændre dette syn på verden. Shamanens opgave er så kærligt at lokke og tilbyde den gave at verden måske ikke kun er ond? Måske kan verden med tiden blive lidt bedre? 

 

Manglende kraft.
Mennesker med manglende kraft har ofte længe levet i uoverensstemmelse med deres inderste ønsker. De lever nu efter andres ønsker og behov. Ofte fortæller de i starten af forløbet om alt det de skal og bør. Nogen gange ved de faktisk ikke hvad de selv har lyst til længere fordi det er så længe siden de har mærket efter. De har i mange år -måske hele deres liv- skulle “passe ind” og har ikke lært at passe på sig selv. Nogen gange har disse mennesker en vild drøm om hvad de ønsker i livet. En drøm der er så vild at de ikke tror den kan lade sig gøre. Her er arbejdet at se på hvad der kan lade sig gøre. Bare i 10 minutter om dagen måske.

 

Konkret spørgsmål.

Andre gange kommer mennesker til mig med et meget konkret spørgsmål. Det er typisk mennesker, der har masser af kraft og fremdrift, men de har et vigtigt spørgsmål de ikke kan finde svaret på. Her hjælper shamanen så personen med at blive bedre til at mærke sig selv -og så finder personen typisk svaret selv. 

Herunder kan du læse om mig og om min vej. 

Det korte svar er, at jeg er shaman fordi jeg i mange år har trænet shamanistisk og fordi jeg med shamanistiske teknikker hjælper andre videre. Jeg er så også “initieret” som er shamanordet for udlært shaman.  Dette er ligeså enkelt som hvis jeg kaldte mig tømrer fordi jeg i mange år havde arbejdet med træ. Jeg var nu udlært og hjælper andre med at bygge i træ.


Jeg har levet snart 50 år og prøvet livet med op og nedture. Jeg lever nu med et dejligt overskud af opture så mit liv er fyldt med glæde,  kærlighed og succes.

Jeg har gennem mine mange års shamanistiske træning lært redskaberne, der kan hjælpe dig videre hurtigt og effektivt.

Jeg er Shaman. Trænet, initieret og direkte forbundet til Q’ero shamanerne i Peru

Jeg har i mange år trænet Shamanistisk. En træning der i 1990erne startede hos Jørgen Svava Lind og Bjørn Winther i en tradition beskrevet af Michael Harner – Se mere på shamanism.org -I denne tradition arbejder vi især med trommerejser, følelser og tanker.

De seneste år har jeg trænet i den Sydamerikanske Q’ero-shamanisme. Q’ero shamanisme er en kraftfuld og kærlig shamanisme med klare paralleller til den nyeste hjerneforskning. I denne tradition har Shamanen Jon Rasmussen været min mester og jeg er nu formelt initieret Shaman. -Se mere på thefourwinds.com og shamanjon.com-

Den Shamanistiske træning har radikalt ændret mit syn på verden og på mig selv. Jeg er opdraget i en naturvidenskabelig og psykologisk kultur hvor det rationelle og viden er de styrende elementer. Det var derfor med stor skepsis at jeg i mine 20ére lagde mig på et gulv for at tage på trommerejse. “Det her er jeg med garanti rigtig dårlig til” tænkte jeg. 5 minutter senere havde jeg haft oplevelser der ændrede mit verdenssyn for altid og en dejlig rejse ind i det shamanistiske univers begyndte.

Ud over min praksis som Shaman underviser jeg på Københavns Universitet i kommunikation og konflikthåndtering. På Universiteterne i København Odense og Århus er jeg desuden superviserer og sparringspartner for de øvrige undervisere på speciallægeuddannelsen.

Jeg holder kurser i netop det at coache, give sparring og vejlede hos firmaer og i det offentlige. 
Se mere om dette på hartmannk.dk

Priser:

Første gang 500 kr

Derefter 675 kr pr. gang

Rabat til dig på overførselsindkomst.

Afbud til sessioner senest 24 timer inden sessionen.
Ellers fuld betaling. 

Jeg tager gerne en kort samtale hvis du vil høre mere.

Ring 30292514

shamanhartmann@gmail.com

Flere anbefalinger

En på alle måder magisk aften.
Jakob La Cour

Se Jakobs engelsksprogede film om en Shamanistisk rejse her.

Tusind tak for en fed aften, hvor jeg var heldig at møde bl.a. den store vrede ørn Ørnen der viste mig, hvordan jeg kan blive bedre til at udtrykke min vrede og det føles bare så godt ! Føler mig mere komplet nu, mere selvsikker og har efter rejsen haft øjeblikke, hvor jeg virkelig har mærket min power igen. Så mega meget tak for en dejlig aften – kommer helt sikkert igen!
Kh Annika Falk

Jeg er meget overrasket over hvor let og hyggeligt det var at være på trommerejse med Peter Synes virkelig at han formår at få det ned på et meget easy going niveau, hvor det er legende let men samtidig meget spændene. Det er ikke sidste gang jeg vil tilmelde mig et af hans events, fordi det er meget lettere måde at komme ind i den shamanistiske verden sammen med ham.

Mange tak
Kærlig hilsen Emelia

Hej Peter Tak for sidst. Det var en super oplevelse på alle planer. God intro med passende respekt og ydmyghed omkring tingene, og samtidig med et glimt i øjet. Og på en eller anden forunderlig måde dejligt at hilse på en lidt anden tradition/stil, og alligevel genkende så meget. Dejlig trygt hele vejen, og jeg er sikker på at du kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker, med din behagelige personlighed Jeg kommer helt sikkert igen Tak for healing og trommerejse.
Henning Helaku

Tilbagemelding på fjernhealing:

“Tak for stærk healing og renselse. Får gode og stærke billeder af at jeg nu samarbejder med stor engle kraft og et stærkt lys der er tilbage i min krop. Tusind tak for det.” 


Og dagen efter hvor healingen havde haft tid til at trænge ind skrev Jazmin  igen: 

 

“Dejligt at føle sig hel igen og mærke en stor positiv forandring og ny styrke, cyklede i går 45 km med fornyet energi, det er ikke sket i mange år.For hver dyb indånding stråler mit hjerte mere. TAK.”
Jazmin Demant.

Kære Peter.

Jeg kontaktede dig, fordi jeg følte jeg gik på den forkerte sti i mit liv.


Min opfattelse er nu en anden.


Under min trommerejse oplevede jeg mit kraftdyr. Det var en super fed rejse, fyldt med kærlighed og følelsen af frihed.
Du har en meget pædagogisk tilgang til dine klienter. Jeg følte mig hurtig tryg og velkommen i dit hjem.

Jeg har også fundet min vej/sti, som jeg kan vælge at følge, hvis jeg “tør” springe ud i det😉

Det er min hensigt at komme igen om en måned eller to, fordi jeg simpelthen ønsker at opleve den frihed, dans og glæde igen.

TAK.. ❤

Venligst

Liv Christensen

Idag har jeg været på en helt særlig rejse. Jeg tog toget til Roskilde for at mødes med @shamanhartman som havde tilbudt mig en session med ham. 

Jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente – det var første gang jeg skulle til shaman. 

Det viste sig at blive et stort gennembrud for mig!

Folk der kender mig, ved at jeg elsker trommer. Så jeg besluttede mig hurtigt for, at jeg gerne ville på trommerejse and what a journey!!

“Så skal vi finde dit kraftdyr” sagde @shamanhartman – det gav mig kriller i maven. Jeg gik ind i rejsen med intentionen om at møde mit kraftdyr. Det var en helt special oplevelse! 

Så sanseligt og virkeligt, blev jeg ført ned gennem jorden. Og minsandten om jeg ikke mødte mit kraftdyr midt i junglen varm, smooth, kærlig og powerful! Jeg kunne mærke dens pels på min hud
Jeg blev helt ked af det, da rejsen kom til sin ende, fordi jeg ikke havde lyst til at tage “væk” fra mit dyr. Men som instrueret af Peter, bad jeg hende om at tage med mig. Så det gjorde jeg! 

Nu bor der en smuk tiger i mit hjerte som fylder mig med kraft
Under sessionen havde jeg flere transformerende oplevelser, som jeg føler er lidt for sårbare til at dele her. Men ting er sket, tråde er kappet og jeg står stærkere i mig selv på denne planet
Da jeg kom hjem fik jeg tilsendt bekræftelse på, at mit nye navn er blevet godkendt (på turbo tid). So divine! Sikke en dag
Føler mig på én gang stærk og sårbar, ny og gammel. Jeg er ikke den samme som jeg var igår. Og alligevel er jeg kommet tilbage til mig selv. Der sker så mange upgrades for tiden, det er svært at følge med. Jeg overgiver mig bare til flowet C

Jeg kan på alle måder anbefale en personlig session med @shamanhartman – han kan noget med den tromme! Atmosfæren er rolig, nede på jorden, smuk og sanselig. 

Tak for en fantastisk oplevelse 

Mollie Malu

Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev kan du høre om kommende kurser og arrangementer. 

Jeg sender dig højest én mail pr. måned. 

Læs om kommende arrangementer på facebook

Se flere film på youtube

Jeg tager altid gerne en helt uforpligtende samtale